torsdag den 14. oktober 2010

The quest for the Dancing Jews - Jagten på de dansende jøder

Once again it is time for a little breafing on my time here in Israel.
In my previous blog I wrote about my doings during the succot - This time I will tell you about a funny little experience I had in the end of the succot. Nevertheless before I tell you what I did on this holiday - I will try and give you a tiny bit of information about the ending of Succot.

The holiday of Sukkot is followed by an independent holiday called "Shemini Atzeret." In Israel, this is a one-day holiday;but in other countries it is a two-day holiday, and the second day is known as "Simchat Torah." This holiday is characterized by utterly unbridled joy, which surpasses even the joy of Sukkot. The joy reaches its climax on Simchat Torah, when they celebrate the conclusion – and restart – of the annual Torah-reading cycle. this festival is found mentioned in Leviticus 23:36.

During the Sukkot someone told me about a certain tradition in the final day of the Succot - I was told that on this day the Jews would dance around with their Torah- scrolls. I must admit I was extremely curious and I really wanted to see what it was all about. I mean how many times have you seen an ortodox Jew dance? The only way in which I came close to have seen something slightly similar was during the morning, when I am waiting for the buss. If the wind then is a little too strong and therefore manages to cause their Kippas to fly away, and them running after the Kippa trying to catch it. Nevertheless, Dancing Jews, I had never seen before.

Therefore just as the service In Upper Room Ministries - the church I attend on wednesdays - I left to find the dancing jews. which showed to be a bigger challenge than I had expected.  Why? because everybody I asked about this ritual with scroolls and dance, they knew which day it was held on - but no one could tell me where I could go to see it. Therefore I had to figure it out on my own. The first thing I thought to myself was - maybe if I went to the western wall in the old city - maybe they will execute this ritual there. However when I got there nothing seemed to happen, thus I thougth to myself: what am I going to do now? Then I notized that a lot of ortodox jews were walking in the opposite direction - and I thought to myself - maybe I should just follow the Jews. Therefore I followed after the cluster of Jews going away from the old city, however when I first got to the jewish area, it looked like everybody was going in different directions - and then I actually thought that i should quit the quest and go back home - it was becoming late anyway.  Thus on my way towards the flat - I suddenly heard Music, clapping and singing. I cannot tell you how happy I felt - I followed the sound and this time I was not disapointed - I found the rejoicing ortodox jews. All the female's where standing outside the synagogue, while the men were dancing with something looking like a shine with marmor and gold on it. someone was carrying these scrools in the shrine, while the most enthusiastic jews were jumping up and down like an African Mazai. They were clapping and I have seldom heard such happy songs, not even in a church. Since I was female I could not go into the festivity, but I found a place where I could look inside, I tried to take pictures in order to make you see it too - But then I was discovered by some ortodox women who asked me to leave. Which I did, only as far away as I was able to look inside a place where they could not see me. I catched some of it on my camera, but then I thought I would have to leave because it became difficult to hide what I was doing - they do not like to be taken pictures of - I felt a little like a spy - however I will certainly never forget the happiness I experienced - or how highly they valued the Torah.

by for now!

Endnu en gang er det tid til en lille breafing på min tid her i Israel. I min tidligere blog skrev jeg om mine oplevelser i løbet af sukkot - Denne gang vil jeg fortælle dig om en sjov lille oplevelse jeg havde i slutningen af Sukkot. Før jeg fortæller dig, hvad jeg gjorde på denne dag - vil jeg forsøge at give dig en lille smule information om slutningen på Succot.

Festen Sukkot bliver efterfulgt af en uafhængig fest kaldet »Shemini Atzeret. ' I Israel er det
 en en-dages ferie,  men i andre dele af verden er den delt over to dage. Den anden dag er kendt som Simchat Torah. Denne fest er karakteriseret ved helt uhæmmet glæde, som overgår selv glæden ved
 Sukkot. Glæden når sit klimaks på Simchat Torah, når de fejrer afslutningen og begyndelsen
 - Af den årlige Torah-læsnings cyklus. Denne fest er fundet nævnt i Tredje Mosebog 23:36.

Under Sukkot blev jeg fortalt om en vis tradition på sidste dag under Sukkot - Jeg fik at vide, at på denne dag dansede jøderne rundt med deres Torah-ruller. Jeg må indrømme, at jeg var meget nysgerrig, og jeg ønskede virkelig at se, hvad det hele drejede sig om. Hvor mange gange har du set en ortodox Jøde danse? Den eneste måde, hvorpå jeg kom tæt på at have set noget lidt lignende er om morgenen, når jeg venter på Bussen. Hvis vinden så er lidt for stærk og derfor formår at få deres Kippaer til at flyve væk, og ejeren styrte efter den for at fange den igen. men, dansende jøder, havde jeg aldrig set før.

Derfor lige da mødet i Upper Room Ministeries - kirken jeg går i om onsdagen, sluttede, gik jeg på jagt efter de dansende jøder. som viste sig at være en større udfordring end jeg havde forventet. Hvorfor? fordi alle jeg spurgte om dette ritual med ruller og dans, de vidste, hvilken dag det blev afholdt på - men ingen kunne fortælle mig, hvor jeg kunne gå at se det. Derfor måtte jeg finde ud af det på egen hånd. Det første jeg gjorde var at gå til vest muren i den gamle by - måske de ville udføre dette ritual der. Men da jeg kom syntes intet at ske, så jeg tænkte ved mig selv: hvad skal jeg gøre nu? Jeg bemærkede en en masse ortodoxe jøder der gik i den modsatte retning - og jeg tænkte ved mig selv - måske skulle jeg bare følge jøderne. Derfor fulgte jeg efter  jøderne, men da jeg først kom til det jødiske område, gik alle i forskellige retninger - og så besluttede jeg at afslutte jagten og gå hjem - det var ved at blive sent alligevel. Men på min vej mod min lejlighed - hørte jeg pludselig musik, klap i hænderne og sang. Jeg kan ikke fortælle dig hvor glad jeg følte mig - Jeg fulgte lyden og denne gang blev jeg ikke skuffet - jeg fandt glade ortodoxe jøder. Alle kvinderne stod udenfor synagogen, mens mændene dansede med noget der ligner en boks i marmor og guld. Nogen var i færd med at løfte disse ruller i den skinnende indpakning, mens de mest entusiastiske jøder hoppede op og ned som en afrikansk Mazai. De klappede, og jeg har sjældent hørt så glade sange, ikke engang i en kirke. Da jeg var kvinde,  kunne jeg ikke gå ind på pladsen, men jeg fandt et sted, hvor jeg kunne se ind, jeg forsøgte at tage billeder for at du kunne se det - Men så blev jeg opdaget af nogle ortodoxe kvinder, der bad mig om at forsvinde. det gjorde jeg også, men kun så langt væk så de ikke kunne se mig mere. Jeg fangede noget af det på mit kamera, men da jeg skønte, at jeg ville have sværre ved at forblive usynlig at forlade, så besluttede jeg mig for at forlade området. De kan ikke lide at blive taget billeder af - Jeg følte mig lidt som en spion - men jeg vil helt sikkert aldrig glemme den glæde jeg oplevede - eller hvor højt de værdsatte Toraen.


Farvel så længe.

video 
This was the only thing I was able to record or to show you - and I had really done anything I could. dette er det eneste jeg var i stand til at optage eller vise dig - og jeg har virkelig forsøgt mig så godt jeg kunne.

0 comments:

Send en kommentar